A thousand splendid Suns af Khaled Hosseini

IMG_3478IMG_3473

Under krig i Afghanistan bliver Mariam, i en alder af 15 år, giftet væk til den 40-årige Rasheed – en doven, aggressiv mand, med høje krav til, hvordan en kvinde bør opføre sig. Hun bliver derfor i en ung alder livstræt og bitter.

Men det forandrer sig knap to årtier senere, da hun bliver bekendt med teenageren Laila. Der vokser et stærkt bånd imellem de to, og de bliver som datter og moder for hinanden, alt imens Taliban overtager landet. Kvinder bliver i den grad undertrykt, og hver dag er en kamp mod fattigdom, vold og frygt – og ikke mindst den terroriserende brutalitet fra mænd med magt.


Jeg havde høje forventninger til denne bog – hvis I har læst min anmeldelse af Hosseini’s anden roman, ‘Drageløberen’, ved I godt hvorfor. Og mine forventninger holdt i den grad stik.

“One could not count the moons that shimmer on her roofs,

Or the thousand splendid suns that hide behind her walls.”

Jeg er vild med forfatterens skrivestil – den er både smuk og beskrivende, men kan også være tempofyldt og medrivende. Man begraves dybt i historien på grund af dens intensitet og det uforudsigelige plot.

Ligesom ‘Drageløberen’ er den dybt tragisk, men ikke på en overdrevet måde – forfatteren har ikke bare kastet rundt med dødsfald, fordi han kan, men har gennemtænkt det, og bruger det som et middel til at illustrerer krigen. Man kan ikke andet end at føle tilknytning til karakterene – hvilket er et af kendetegnene ved en velskrevet bog. Utallige gange sad jeg på kanten af stolen og havde lyst til at grine, græde eller skrige, fordi jeg ikke bare læste bogen som ord på et papir, men som meget mere end det – som en fortælling, et budskab.

Et budskab om krig, og om kvindernes lidelser under Taliban – men lidelser som også foregår i dag. Kvinderne i denne bog er i den grad nogle, jeg kan se op til. De har drømme og ambitioner, og selvom omverdenen fortæller dem, at de er mindre værd end mænd, og ingen stemme har, så ved de af natur, at det ikke er sandt.

Så til ære for kvindernes kampdag, som for nyligt fandt sted, bør du læse denne bog – den er alle pengene og al tiden værd. Du kan også finde den på dansk under titlen ‘Under en strålende Sol’.


Tak fordi du læste med! Jeg håber, du fik noget inspiration 😉

Posted in Anmeldelser | Tagged , , , , , , | Leave a comment

Pride and Prejudice af Jane Austen

img_3460

Den romantiske historie om Elizabeth Bennet og Mr. Darcy har haft en stor plads i mit hjerte igennem de sene år af min opvækst. Jeg har med min familie set BBC mini-serien utallige gange, og jeg kender derfor fortællingen ud og ind.

Men det gik jo så på et tidspunkt op for mig, at jeg aldrig havde læst bogen fra ende til anden (jeg har derimod læst hendes anden roman, ‘Fornuft og Følelse’, af hvilken du kan læse min anmeldelse her).

Men nu fik jeg den altså læst! Her er mine tanker om bogen:


I historien følger vi Elizabeth Bennet, anden ældst af fem søstre, hvis mor er hysterisk efter at få dem alle gift. Da den rige og venlige Mr. Bingley kommer til nabolaget, spirer der derfor håb om en fremtidig mand til den ældste Miss Bennet, Jane. Men han er akkompagneret af sin velhavende og stolte ven, Mr. Darcy, som straks bliver dømt arrogant og uhøflig af hele byen. Både Darcy og Elizabeth er fjendtligt stemt; begges stolthed og fordomme forhindre dem i at være noget andet. Eller det tror Elizabeth i hvert fald, men med tiden går Darcy’s tanker og følelser i en helt anden retning…


‘Pride and Prejudice’  – eller den danske titel, ‘Stolthed og Fordom’ – er hermed min yndlings kærlighedsroman. Jane Austen er kendt for sin underspillede humor, for sine kommentarer på social status i Romantikken og for sine intelligente, vittige og stærke kvindelige karakterer – alt sammen noget denne roman kan prale af.

Jeg er vild med Elizabeth som person, og selvom bogen blev skrevet for over 200 år siden, er hun stadig en inspirerende kvindelig rollemodel. Hendes selvsikkerhed, venlighed, humor og kækhed har (kan jeg forstille mig) været til gavn for mange kvinder da romanen udkom.

“She had a lively, playful disposition, which delighted in anything ridiculous”

Austens skrivestil og sprog er beundringsværdig uden at indeholde overflødige ord, og selvom historien er simpel, bliver den gjort spændende. Typisk for romantikken er den stærkt præget af natur og idyl; og jeg ignorerer som altid det faktum, at størstedelen højst sandsynligt er blevet romantiseret. Nå jeg læser Jane Austen, fanger jeg ofte mig selv i at drømme om at være en del af historien; og det plejer at være et tegn om, at en bog er god.

img_3458


Tak fordi du læste med! Jeg håber, det vakte nysgerrighed :)))

 

 

Posted in Anmeldelser | Tagged , , , , , | Leave a comment

Seneste køb – #6

Det er efterhånden lang tid siden, jeg har delt hvilke bogkøb, jeg har gjort mig! På det seneste har jeg faktisk ikke anskaffet mig så forfærdeligt mange bøger – men nogle har jeg dog fået. Her er et par bøger, jeg har fået fat i over det seneste stykke tid:


Alkymisten af Paulo Coelho – fik jeg faktisk helt tilbage i december. Den omhandler fårehyrden Santiago som drager ud i verden for at finde en skat, men ender med at finde en helt del mere. Det er en kort, poetisk  fortælling på knap 200 sider om skæbnen, om at følge sine drømme og at lytte til sit hjerte. Jeg havde hørt en masse godt om Alkymisten, og nu hvor jeg har færdiggjort bogen, er jeg faktisk en smule skuffet. Misforstå mig ikke, den var smukt skrevet, og indeholdt masser af symbolik og indirekte tale, men jeg havde dog forventet lidt mere.

The Name of the Wind af Patrick Rothfuss – er en (lang) fantasyfortælling om manden kaldet Kvothe, kendt som en legende. Mere står der faktisk ikke på bagsiden. Jeg er begyndt på den, men indtil videre, ved jeg endnu ikke, hvad jeg synes om den. Mange taler rosende om den, og jeg var i humør til noget fantasy, så det bliver spændende at se, om den lever op til omtalen.

A thousand splendid Suns af Khaled Hosseini – hvis I har læst min anmeldelse af Hosseinis anden bog, ‘Drageløberen’ (anmeldelse her), ved I nok, at jeg bare må læse mere. Han skriver nogle dybt rørende og tragiske fortællinger om mellemøsten, denne gang omhandlende to stærke og inspirerende kvinder. Jeg glæder mig som et barn til at læse den!

Everything is illuminated af Jonathan Safran Foer – Foer er endnu en forfatter jeg gerne vil læse mere af, eftersom jeg elskede ‘Extremely loud and incredibly close’ (anmeldelse her). Denne bog virker til at have lidt af de samme elementer – en mand tager ud på en pludselig rejse for at finde dén kvinde som reddede hans bedstefar fra nazierne, og får undervejs mødt nogle mærkværdige personer. Jeg er vild med forfatterens unikke og smukke skrivestil, og jeg er spændt på, at læse mere.


Tak fordi du ville læse med! 🙂

 

Posted in Hauls | Tagged , , , , | Leave a comment

Bedste læseoplevelser i 2016

img_3269img_3266

Endnu et år er gået, endnu flere bøger er blevet læst, og jeg har fundet fire af årets bedste frem. Jeg har ikke skrevet en lang forklaring eller et resumé på de enkelte bøger – jeg har mere fokuseret på min egen oplevelse og mening med den.

Her er de i en – nogenlunde – kronologisk rækkefølge fra utrolig god til helt igennem fænomenal:


To kill a Mockingbird af Harper Lee – en berømt klassiker, jeg endelig gik igang med. Min interesse og kærlighed lå mest i de karakterer, jeg lærte at kende gennem historien (og ja, jeg taler i særhed om Atticus). Jeg elsker, at den er fortalt fra et barns synspunkt (hvilket faktisk er et gennemgående tema i denne liste…), og jeg elsker de underspillende værdier og meninger, som ikke bliver fortalt direkte, men bare ligger under overfladen. Læs min fulde anmeldelse her.

Extremely loud and incredibly close af Jonathan Safran Foer – er en ekstremt rørende bog om 9-årige Oskar som mister sin far under angrebet på Tvillingetårnene (også kendt som 9/11). Jeg elskede Oskars stemme og unikke synspunkt, og jeg elskede den episke rejse han gennemgår i historien. Læs min fulde anmeldelse her.

The Book Thief af Marcus Zusak – en absolut uforglemmelig læseoplevelse om en lille pige, Liesel Meminger, og hendes opvækst under 2. Verdenskrig. Det var skønt at læse om hendes kærlighed til bøger og litteratur, og ikke mindst skønt at lære karakterene at kende. Desuden var skrivestilen poetisk og rørende. Læs min fulde anmeldelse her.

Drageløberen af Khaled Hosseini – kender du de der bøger, man nærmest har i baghovedet hver dag, siden man afsluttede sidste side? ‘Drageløberen’ er den bog, jeg husker tydeligst – både fordi det ikke er lang tid siden jeg læste den, og fordi den satte så stort præg på mig. Det er en bog om venskab, krig og tilgivelse – og mere til. Jeg kan ikke vente med at få fingrene i mere af Khaled Hosseini. Læs min fulde anmeldelse her.

img_3267


Det var de bøger, jeg fiskede frem denne gang. Jeg håber, du vil give dem en chance;)

Tak fordi du læste med!

 

 

 

 

Posted in anbefalinger, Favoritter | Tagged , , , , , | Leave a comment

Drageløberen af Khaled Hosseini

img_3197img_3190

I byen Kabul i Afghanistan bor Amir, en rig overklasse dreng, og hans tjener Hassan. Selvom deres levevilkår er så forskellige, er de bedste venner, og udgør et perfekt partnerskab i den årlige drageturnering. Amir vil gøre alt for at vinde turneringen og dermed opnå anerkendelse fra hans ellers ufølsomme far. Han går endda så langt, at han svigter Hassan på den grusomste måde, og skaber derfor en revne i deres venskab, som kun bliver større…

Fem år senere flygter Amir og hans far til USA fra krigen i deres hjemland, og må lægge deres hjem, penge og relationer bag sig. Men alt imens Amir bliver ældre, trækkes han tilbage til fortiden og til hans hjemland for at gøre uret godt igen imellem ham og Hassan.


Jeg har længe vidst, at ‘Drageløberen’ (eller ‘The Kite Runner’ som originaltitel) er betegnet et must-read. Og nu efter jeg selv har læst den, kan jeg blankt erkende, at det er sandt.

Først vil jeg kommentere på Khaled Hosseinis beundringsværdige skrivestil. Den bærer præg af poetiske beskrivelser, men sætningerne bliver dog ikke lange nok til, at historien bliver langtrukken eller ordene unødvendige.

“Det var kun et smil, ikke andet. Det gjorde ikke alting rigtigt. Det gjorde ingenting rigtigt. Kun et smil. En meget lille ting. Et enkelt blad i skoven der skælvede i kølvandet på en forskrækket fugl der tog flugten.

Men jeg vil tage imod det. Med åbne arme. For når det bliver forår, smelter sneen ét fnug ad gangen, og måske havde jeg lige set det første fnug smelte.”

‘Drageløberen’ er mere end bare en bog. Den illustrerer og fortæller nemlig om krig, flygtninge, voldtægt og fattigdom – ting som sker hver dag. Den viser en sammenhængen mellem de valg du tager nu, og den måde de vil præge hele dit liv. Det er en bog om tilgivelse fra andre, men i højere grad at tilgive sig selv.

På én og samme tid blev jeg knust og opbygget af ‘Drageløberen’. Den er en af de mest tragiske bøger jeg har læst, og sørgmodige hændelser kom i lange rækker. Men den er også endt på toppen af min liste over yndlingsbøger.

LÆS DEN!

Posted in Anmeldelser | Tagged , , , , , , | 3 Comments

The Hunger games: et gensyn

img_3065img_3067

Da jeg for nyligt vendte tilbage til den dystopiske historie om Panem, fik jeg gjort mig helt nye tanker om The Hunger Games universet. Da jeg læste Suzanne Collins værk for første gang, var jeg ikke mere end måske 13, så da det nu var anden gang, var det en ganske anden oplevelse.

Vi kender efterhånden alle historien om Katniss, en 16-årig pige hvis opgave kun er at forsørge sin familie. De bor i det fattigste af Panem’s 12 distrikter, som alle er underlegne den storslåede by Capitol. Grundet et oprør i fortiden har Capitol valgt at fremhæve deres magt med det årlige “Hunger Games”. Et spil med 24 spillere, én dreng og én pige fra hvert distrikt, som indenfor en arenas mure skal dræbe hinanden. Kun én overlever. Kun én vinder.

Da Katniss’ søster Prim bliver udvalgt til dette spil, træder Katniss i hendes sted, og skal nu ind i Capitol og ikke mindst arenaen.


img_3068img_3069

Da jeg åbnede bogen denne gang, føltes det som om, jeg bare kunne ignorere den hype som er blevet skabt omkring The Hunger Games-fandommet. Jeg fik en lille smag på, hvordan jeg oplevede serien for nogle år tilbage.

Jeg vil sige, at jeg lagde lidt mere mærke til Suzanne Collins’ skrivestil denne gang, og vil egentlig også sige, at jeg var lidt mere skeptisk. Forstå mig ret, jeg kan godt lide hendes action-prægede måde at skrive på, men grundet mere læse-erfaring, kan jeg nu sige, at bogen ikke har det samme poetiske eller beskrivende sprog som visse andre bøger.

Men hvilken side kan vi identificere os med? Er vi den rebelske Katniss som gør modstand imod systemet? Eller er vi “the bad guys”?

Jeg har i høj grad lagt mærke til, hvilke sammenligninger Suzanne Collins laver mellem vores verden og denne dystopiske fremtidsverden.

“They do surgery in the Capitol, to make people appear younger and thinner. In District 12, looking old is something of an achievment since so many people die early. You see an elderly person, you want to congratulate them on their longevity, ask the secret of survival. A plump person is envied because they aren’t scraping by like the majority of us. But here it is different.Wrinkles aren’t desirable. A round belly isn’t a sign of success.”

Da jeg læste det ovenstående i The Hunger Games, kunne jeg ikke undgå at lægge mærke til, hvor meget det ligner vores verden. Hvor stor forskellen på rig og fattig egentlig er, og at man på den ene side af verden dør af sult og på den anden side udfører plastikoperationer og slankekure, spilder og overspiser mad.

Suzanne Collins har igennem The Hunger Games kommenteret på det system vi kender. Og selvom det er en bog om familie og ung kærlighed, handler den mest af alt om krig, fattigdom og overvågning.

Så når jeg husker tilbage på en lille 12-årig Eva som læste den selvsamme bog, kan jeg påstå, at det bestemt ikke var et spild at genlæse den. Jeg har lagt mærke til så mange af de små indirekte symboler og meninger, og at plottet slet ikke er så lige til, som jeg husker det.

 

 

Posted in Anmeldelser | Tagged , , , , | 2 Comments

The Book Lover’s tag

På det seneste har jeg simpelthen været i den værste reading-slump. Selvom der sådan set altid står ulæste bøger på min bogreol, som jeg ved bliver samlet op før eller siden, har jeg ikke haft den fjerneste anelse om, hvad jeg skal læse. Det ser næsten ud til, at intet kan vække bare en smule interesse (hvilket jeg ved er løgn, for jeg har sådan set en endeløs ønskeliste af bøger, som selvfølgelig alle koster penge, jeg ikke har). Man kan selvfølgelig ikke undgå, at blive liiidt nervøs for, om man egentlig nogensinde slipper fri fra denne kedsommelige periode, men som så mange andre har sagt, skal man vel bare give det tid og lade læsningen komme naturligt. Et sted derude skal der såmænd nok være en bog som fanger mig.

Men nok om det. Jeg faldt fornyligt over “The Book Lover’s Tag”, et tag som i korte træk fortæller lidt om, hvilken læser man er. Det er måske ligelovligt too-much-information for nogle, og i så fald forventer jeg ikke, at du læser dette opslag til ende, men hyggeligt er det jo alligevel 😉


img_2959img_2967

Er der et bestemt sted, hvor du plejer at læse?

– Jeg er desværre så kedelig, at mit mest brugte læse-sted er min seng eller på sofaen (hvis altså der er nok stilhed i stuen). Dog vil jeg sige, at jeg i øjeblikket er på udkig efter en lænestol af en art. Jeg er simpelthen forelsket i tanken om at sidde i en britisk-lignende lænestol, med ryg og armlæn, og skiftevis læse i min bog og kigge ud af vinduet. Om det i sidste ende bliver så ideelt, tvivler jeg på, men ikke mindst ønsker jeg mig et eller andet læsespot.

Gør du brug af bogmærker, eller bruger du et tilfældigt stykke papir?

– Jeg er ikke en person som går ud og køber nuttede bogmærker for de penge jeg har (de skal nemlig bruges på bøger), men over årene har jeg dog samlet mig en bunke bogmærker, som jeg tænker, at jeg ligesågodt kan gøre brug af. Dog har jeg ingen strikte regler for, hvad jeg stikker ind i mine bøger, så i ny og næ bliver det til en tilfældig lap papir.

Kan du stoppe med at læse hvor som helst, eller skal du læse kapitlet færdigt?

– Jeg har egentlig ikke et så stort behov for at færdiggøre kapitlet. Hvis jeg kan se, at der kun er en eller to sider tilbage af kapitlet, læser jeg det som regel, men jeg har faktisk i højere grad behov for at stoppe på et rundt tal – mærkeligt, ikke? Jeg kan godt lide tanken om det, fordi det giver mig et større og mere “perfekt” billede af, hvor mange sider jeg læste den dag. Lidt a la OCD, jeg ved det.

Spiser eller drikker du, imens du læser?

– Ikke tit, men jeg kan da godt finde på at lave mig en kop te eller snacke lidt. Det synes jeg nu er hyggeligt :p

Hører du musik/ser du TV, imens du læser?

– TV, nej. Men jeg kan godt tolerere og ligefrem nyde at høre klassisk klaver, imens jeg læser, laver lektier etc. På den måde er der nemlig ikke chance for, at jeg kommer til at nynne/synge med på sangene – og så spiller jeg også selv klaver 🙂

Læser du én bog ad gangen, eller kan du læse flere?

– Jeg har som sådan altid bedst kunnet lide, at læse en ad gangen, da jeg som så mange andre føler, at jeg på den måde kan sætte mig hundrede procent ind i historien. Men på det seneste har jeg startet nye bøger, også selvom jeg ikke havde færdiggjort den, jeg først var gået igang med. Jeg tror mest det er fordi, jeg var i tvivl om jeg overhovedet havde lyst til at læse bogen til ende. Men som nævnt har jeg jo været i noget af en reading-slump, og jeg følte derfor, at det var nødvendigt at prøve lidt af hvert.

Foretrækker du at læse derhjemme eller andre steder?

– Jeg læser helt klart mest derhjemme, men jeg har ikke noget imod at læse ude. Det er bare sjældent, jeg lige føler for at rode min taske rundt efter en bog, hvis jeg alligevel er on-the-go.

Læser du højt eller indeni dig selv?

– Jeg læser indeni migselv, men til tider når jeg læser engelske bøger, kommer jeg til at sige ordene højt. Eller hvis jeg er i et meget larmende lokale.

Læser du forud, eller skipper du sider?

– NEJ. Hvis jeg kommer til en meget langtrukken beskrivelse eller lignende, kan jeg godt finde på at skimme lidt, men umiddelbart skipper jeg ikke noget.

Knækker du bogens ryg, eller holder du den vedlige?

– Det har sjovt nok udviklet sig gennem årene. Førhen var jeg ret så perfektionistisk omkring mine bøger, men nu åbner jeg mine paperbacks på vid gab og har faktisk en tendens til at knække ryggen bevidst. Men mine hardbacks synes jeg dog ikke skal have en mishandlet ryg, selvom jeg dog også tror, at det er svært overhovedet at knække dem.

Skriver du/tager du noter i dine bøger?

– Ikke som sådan. Jeg har nogle bøger som er fremhævet med blyant og highlighter-papir hist og her, men ærligt talt glemmer jeg bare at gøre det.


Tak fordi du læste med! 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Posted in Tags | Tagged , , , , , , , , | Leave a comment