Onyx af Jennifer L. Armentrout

For nogle dage siden blev jeg færdig med bogen “Onyx” af Jennifer L. Armentrout, den anden bog i Lux-serien. Jeg tænker at jeg vil prøve at anmelde hver bog jeg læser herinde, så derfor skal jeg selvfølgelig også anmelde denne. Jeg kommer dog kun til at give et resumé af første bog, da jeg ikke er interesseret i at afgive nogle spoilers!


IMG_2174

I første bog møder vi Katy, en ung bogblogger som lige er flyttet til en ny by. Hun lever et helt normalt liv, men det ændres drastisk da hun møder den attraktive Daemon Black, hendes idiotiske og selvglade nabo. Hendes plan er at holde sig langt væk fra ham, men planen ændres når hun finder ud af at han ikke er menneske, men derimod kommer fra en planet langt fra vores. Han er en alien. Ikke nok med det, han har også en flok jagende fjender i ryggen, og Katy bliver derfor nød til at holde sig til ham for en stund. Altså, hvis hun da kan holde ham ud…


 

Lux-serien er indrømmet meget nem at blive afhængig af. Bøgerne ender med en cliffhanger, som frister til det yderste til at samle næste bog op. Min udgave er et bind-up af både bog et og to, og derfor kunne jeg hurtigt gå i gang med “Onyx”.

Meeen, hvis anden bog ikke allerede var i min besiddelse, ved jeg ikke om jeg havde samlet den op. Serien er ganske underholdende, personerne er nemme at holde af, og det hele kører bare derudaf. Dog vil jeg ikke sige at det er en serie som fylder mig op. Dens temaer og budskaber er ikke idéelle, og den efterlader mig ikke forandret, hvilket jeg mener enhver god bog burde gøre. Jeg vil muligvis skaffe mig næste bog i serien i fremtiden, da jeg er ret nysgerrig om hvor den leder hen, men det er ikke min første prioritet i øjeblikket.

Alt i alt er det en underholdende YA bog, ikke med noget specielt seriøst budskab, men sjov at læse. Den udfordrer ikke læsningen så meget, men er et forsøg værd hvis man leder efter en hurtig og sjov bog for unge.

Bøgerne er desværre ikke oversat til dansk, til dem af jer som ikke læser på engelsk. Dog vil jeg sige at sproget ikke er svært at følge med i, så hvis du har mod på at læse lidt engelsk, så er de klart en mulighed.

IMG_2173IMG_2176


 

Advertisements

About booksforloners

Fanatiker for litteratur, kaffe, musik og en hel del mere.
This entry was posted in Anmeldelser and tagged , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s