Anne fra Grønnebakken af L. M. Montgomery

Endelig er jeg i gang med Anne fra Grønnebakken-serien. Efter jeg så tv-serien vidste jeg at jeg måtte opleve den oprindelige historie skrevet af L. M. Montgomery – her kommer mine tanker på den første bog.

IMG_2240


Anne Shirley, en sprælsk forældreløs pige bliver ved en misforståelse overladt til søskendeparret Marilla og Matthew Cuthbert som oprindeligt ville adoptere en dreng. De nænner dog ikke at sende hende tilbage, og den beslutning ændrer deres liv – Anne er nemlig ikke blot ung og uskyldig, men også fantaserende, dramatisk, ustyrlig og ambitiøs.

“En pige på omkring elleve år, klædt i en meget kort, meget stram og meget grim kjole af grågult flonel. På hovedet havde hun en falmet brun matroshat, og under hatten kom to tykke, gulerodsfarvede fletninger til syne. Hendes ansigt var lille, hvidt og smalt, og hun havde mange fregner. Munden var stor, og det samme var hendes øjne, der var grønne i én slags lys og grå i et andet.”

Historien som foregår tidligt i 1900-tallet trækker dig tilbage til tiden hvor man spenderede sine fridage på at gå ture, læse bøger og udføre pligter. Den er særligt præget af den pragtfulde natur som omringer Grønnebakken. Forfatterens malende beskrivelser gør det til en sand fornøjelse at læse om have af anemoner, gyldne marker og dybe skove. Man bliver fyldt af en nostalgisk lyst til at leve på landet i den tid, omfavnet af naturen og nærværet.

“‘Alléen’ som Newbrigde-indbyggerne kaldte den, var en vejstrækning på fire-fem kilometer, helt kantet med kæmpemæssige æbletræer plantet for mange år siden af en sær gammel bondemand. Når man lagde hovedet tilbage, så man lige op i en sne-himmel af duftende blomster, og tusmørket bredte sit purpurfarvede skær ud under grenene. I det fjerne anede man himlen og solnedgangen som en kæmpemæssig glasmosaik i en domkirke.”

Denne første bog strækker sig over ca. 4 år af Annes liv – fra hun er 11 til hun er omkring 16 år. Derfor går hun igennem massiv personudvikling, hvilket er utrolig interessant at overvære. Man klynger sig desuden utroligt meget til personerne, og føler som var de gamle venner.

L. M. Montgomerys måde at skrive på er desuden fyldt med indirekte humor, som gør det utroligt sjovt at læse med. Jeg kan forestille mig at det kunne have været en serie jeg ville være forelsket i som barn, men det er aldrig for sent at læse børnebøger. Det er noget jeg faktisk gør temmelig tit, og jeg mener at børnebøger kan lære alle mennesker noget.

IMG_2243IMG_2250

 

Advertisements

About booksforloners

Fanatiker for litteratur, kaffe, musik og en hel del mere.
This entry was posted in Anmeldelser and tagged , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s