Fagre nye verden af Aldous Huxley

Science-fiction romanen ‘Fagre nye verden’ viser med bidende ironi, hvordan det kan gå når mennesket overgiver sig selv for meget til videnskaben. Børn bliver masseproduceret på flaske og oplært på tekniske og ufølsomme metoder. Identiteter bliver kreeret på laboratoriske afdelinger. Som afstresning tager man rusmidlet ‘soma’ hver eneste dag. Ordet ‘familie’ anses som et skældsord og ‘hjem’ som noget helt ukendt.

“Et hjem, hjem – et par små værelser med kvælende luft, hvor en hel familie var stuvet sammen: en mand, en periodisk svanger kvinde og en sværm af drenge og piger i alle aldre. Ingen luft, ingen plads; et fængsel; mørke, sygdom og stank.”

Forfatteren har vendt helt om på det vi i dag anser for normalt, menneskeligt og nødvendigt. Som et eksempel er det i dette fremtidsvision fuldstændigt uacceptabelt at være tro mod sin egen mand eller kone:

“»Men alvorligt talt,« sagde hun, »jeg mener virkelig, du bør passe på. Det er nu engang ikke god tone at blive ved med en og samme mand….Nej, det går virkelig ikke an. Og du ved jo, hvor meget direktøren har imod lange og inderlige forbindelser. Fire måneder med Henry Foster, uden at du har haft nogen anden ved siden af – han ville blive rasende, hvis han hørte det…«”

Samfundets såkaldte Gud er en “person” kaldet Ford. Navnet Ford kan være taget fra Henry Ford, som er kendt for at udvikle en automobil som mange middelklasse amerikanere kunne købe. I teorien kunne Huxley have brugt navnet i ironi- for at vise ophøjelsen af teknologi og fremskridt. I ‘fagre nye verden’ optræder Ford desuden ikke visuelt, men bliver nævnt som en slags kraft som altid ligger under overfladen.

“En følelse af varme, der udstrålede fra plexus solaris, gennemrislede alle tilørerne; tårerne kom dem i øjnene; både hjerte og indvolde syntes at røre sig i dem, som havde fået selvstændigt liv. »Ford« de smeltede hen, »Ford« de opløstes ganske. Og så lød stemmen pludselig igen med en helt anden klang: »Lyt! Lyt!« De lyttede. Efter en pause hørtes den igen, men hviskende, og dog lød det mere indtrængende end det stærkeste skrig. »Vor Høje Herre {Ford}kommer!«”


 

‘Fagre nye verden’s kendetegn er klart dens ironiske måde at forklare på, som også gør den humoristisk at læse. Det er ikke kommet bag på mig at den engelske Huxley har valgt at fortælle det med den typiske tørre og engelske sans for humor.

Bogen kan dog til tider være svær at følge med i – ikke rigtig på grund af skrivestilen, som egentlig er let er følge me i. Mere fordi den er så videnskabelig. Huxley har gjort brug af tekniske og ofte selvopfundne udtryk, som man skal vænne sig til. Bogen er skrevet i 3. person, men skifter perspektiv mellem de forskellige personer. Så derfor er var det helt klart en udfordring at læse bogen, men ikke desto mindre nød jeg den, og fandt den særdeles interessant.

IMG_2248IMG_2249

Advertisements

About booksforloners

Fanatiker for litteratur, kaffe, musik og en hel del mere.
This entry was posted in Anmeldelser and tagged , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s