December og Januar boghaul – #1

Længe siden sidst!

Titlen siger egentlig det væsentligste – jeg fik en bunke bøger til jul, men også et gavekort som jeg ville bruge før jeg lavede et haul. I januar fik jeg altså også købt et par bøger, og dette er resultatet. Nogle af disse bøger har jeg selv købt, mens andre blev åbnet juleaften, men jeg tænker ellers bare at vi går igang!


Harry Potter – J. K. Rowling – bloomsbury, 1997

Jeg har længe ville eje Harry Potter bøgerne, men skulle lige være 100% sikker på hvilken udgave jeg ville have dem i. Det har jeg fundet ud af nu. Jeg er simpelt hen forelsket i bloomsburys large print udgave som (så vidt jeg ved) var den første UK udgave… sagen er bare, at denne udgave nu er blevet ret sjælden at finde, og ikke mindst i Danmark. Men jeg var så heldig at finde bøgerne 1, 2, 5, 6 og 7 hist og her i et par genbrugs-bogbutikker. Jeg er stadig på udkig efter bog 3 og 4, og glæder mig til at færdiggøre samlingen.

Harry Potter og de vises sten illustreret udgave – J. K. Rowling og Jim Kay – Gyldendal, 2015

Jeg blev helt ekstatisk da jeg fandt denne under juletræet. Er allerede stille og roligt i gang med den (selvom det ikke er mere end et år siden jeg læste den første bog) og illustrationerne er magiske. Jim Kay har illustreret ud fra bogen og ikke fra filmen, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Det er en helt ny dimension til bogen, og jeg håber bare at jeg kommer til at læse denne højt for mine fremtidige børn.

IMG_2315

Den blodrøde tråd – Francine Rivers – Scandinavia, 2012

Endnu en bog, som jeg fik til jul af mine forældre. Jeg havde ønsket mig den i lang tid, og jeg har allerede læst og anmeldt den, så klik her hvis du vil høre mine tanker.

The maze runner, labyrinten – James Dashner – Høst og søn, 2010

Jeg har allerede læst denne bog, og føler ikke det er ligefrem nødvendigt at eje den, så bytter den nok til noget andet.

Jordens søjler – Ken Follett – Cicero, 1989

Fik denne bastante bog af min lillebror. Min far har læst den, og regner med at jeg også gør det på et tidspunkt. Den er dog næsten tusind sider lang, så derfor er jeg lidt skræmt. Men læses skal den!

Through the woods – Emily Carroll – Faber and Faber, 2014.

Købte denne for mit Saxo gavekort, og har hørt intet andet end godt om den. Det er en graphic novel/grafisk roman, hvilket er en genre jeg ikke kender meget til – men forhåbentlig kommer til. Jeg har længe villet læse den, og håber at dette bliver den næste bog jeg læser.

Alt det lys vi ikke ser – Anthony Doerr – Politikens forlag, 2014.

Endnu en bog jeg fik for mit gavekort. Jeg har (igen) villet læse den i laaang tid, og kan ikke vente med at starte den! Alt jeg ved er at det er historisk fiktion og at det foregår i 2. Verdenskrig. Jeg blev dog lidt skuffet da jeg åbnede pakken venligt sendt fra saxo, da bogen ikke har noget omslag (dustjacket?) på. Jeg synes ellers at den plejer at have det, når jeg f.eks. går forbi arnold busck. Men læses skal den, med eller uden omslag.

IMG_2316


Det var alt for denne haul! Har du læst nogen af disse bøger? Kommentér!

 

 

 

 

 

 

 

 

Advertisements

About booksforloners

Fanatiker for litteratur, kaffe, musik og en hel del mere.
This entry was posted in Hauls and tagged , , , , , , . Bookmark the permalink.

One Response to December og Januar boghaul – #1

  1. Pingback: Februar (mini) boghaul – #2 | booksforloners

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s