The Book Thief af Markus Zusak

Hey! Det er efterhånden ved at være lang tid siden…. jeg har over hundrede dårlige undskyldninger at fyre af, så jeg tænker at vi bare springer dem over.

Det er ved at være noget tid siden jeg har skrevet en boganmeldelse – øv! Jeg havde det ellers som mål at anmelde alle mine bøger herinde… men frygt ikke! Der kommer snart et opslag hvor jeg laver nogen samlede anmeldelser over de bøger jeg har læst på det seneste.

Men præcis denne bog, The book thief, føler jeg at jeg bare MÅ skrive en ordentlig anmeldelse på. Jeg blev lige færdig med den i går, og hvor var det dog en intens oplevelse at læse den! Men som altid vil jeg vente med min egen mening, og starte med at give et kort resume af bogen.


IMG_2377IMG_2382

Det er året 1939 og en fattig 9-årig pige, Liesel Meminger, skal bo hos nogle adoptivforældre på Himmel Gade. Her bliver hun modtaget af Hans og Rosa Hubermann som (ligesom resten af Himmel Gade) ikke har mange penge at gøre godt for, og med den voksende krig er hendes barndom til tider hård. Alligevel opstår der et tæt forhold mellem hende og sine nye forældre og ikke mindst nabodrengen Rudy.

Derfra hører man om Liesels rejse i krigstiden. Hun har som barn ikke haft mulighed for at lære at læse eller skrive, men hun får hurtigt et meget specielt forhold til bøger. I særligt specielle situationer begynder hun at stjæle bøger, og med hjælp fra sin Papa, lærer hun at læse dem. I sit eget hoved får hun titlen “The book thief” (bogtyven), og hun opdager hurtigt skønheden ved ord.

Men når man lever i en tid med krig, opdager man også at ord ikke kun indeholder skønhed.

“The injury of words.

Yes, the brutality of words.”


 

“The book thief” er en storslået, smuk, åndedrætssvækkende, tårefremkaldende, hjerteknusende, dræbende og skabende roman. Bogen er forresten fortalt fra dødens synsvinkel, hvilket jeg fandt ekstremt interessant. Markus Zusak har gjort det på sådan en genial måde, og jeg er stor fan af den måde, Døden tænker. Det virker næsten, som om Døden på mange måder er humoristisk og sarkastisk, og de tanker som kører rundt i hovedet på ham (eller hende?) er på sin vis meget normale.

Markus Zusak’s skrivestil er desuden beskrivende, smuk og poetisk, og jeg har mange gange måtte markere specifikke afsnit, fordi de simpelthen var bedøvende smukke.

Slutningen på denne bog er fuldstændig rammende, og jeg fældede selv et par tårer. Bogen viser hvor stor magt ord har, både positivt og negativt. Enhver bogelsker kan blive fanget af historien, da den lige netop handler om at læse og skrive.

“She was battered and beaten up, and not from smiling this time. Liesel could see it on her face. Blood leaked from her nose and licked at her lips. Her eyes had blackened. Cuts had opened up and series of wounds were rising to the surface of her skin. All from the words. From Liesels words.”

Som i nok kan høre, er denne bog klart blevet en af mine nye yndlingsbøger (og det er ikke noget jeg siger ofte). Den kan klart anbefales hvis man leder efter noget storslået og forandrende at læse.

IMG_2380IMG_2384


 

Tak fordi du tjekkede min anmeldelse ud! 🙂 

Advertisements

About booksforloners

Fanatiker for litteratur, kaffe, musik og en hel del mere.
This entry was posted in Anmeldelser and tagged , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to The Book Thief af Markus Zusak

  1. Pingback: Februar (mini) boghaul – #2 | booksforloners

  2. Pingback: Bedste læseoplevelser i 2016 | booksforloners

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s