21 måder at dø af Sarah Engell

Mit sidste indlæg handlede om mit brunch-møde med forfatteren Sarah Engell og nogle cool bogbloggere og instagrammere. Før mødet fik jeg tilsendt hendes bog “21 måder at dø”, så jeg kunne snuse lidt til hendes forfatterskab. Jeg nåede kun lige at gå igang med den, inden jeg mødte hende, og nu et par dage senere har jeg færdiggjort bogen. Her er mine tanker…

IMG_2405IMG_2409

Stella går i 9. klasse og er blevet udsat for brutal mobning ledet af hendes eks-bedste veninde. Hver dag modtager hun hadebeskeder både privat, men også offentliggjort på de sociale medier. Kun et par måneder før mobningen tog til, døde hendes mor, og alt det samlet sammen gør det svært for Stella at holde fast i håbet meget længere. Hun har derfor undervejs samlet information, og er nået frem til 21 metoder hvorpå hun kan tage sit liv…


“21 måder at dø” er en barsk bog som helt sikkert kan lære én noget, hvis selvmord er et lidt distanceret emne. Jeg kunne i starten godt mærke, at bogen tog lidt på mit humør, og at jeg måtte tage et par minutters pause, hvis jeg havde læst for længe, især de scener som foregår på nettet, når Stella besøger de forskellige selvmordshjemmesider. Da vi snakkede med Sarah Engell, fortalte hun også, at hendes ungdomsbøger er ret barske, men at hun ikke ville pakke noget ind eller gøre det for “tåleligt”, hvilket jeg er helt enig i.

Man kan også mærke, at Sarah Engell var meget velinformeret, da hun skrev bogen. Hun fortalte til mødet, at hun faktisk selv havde været inde på selvmordshjemmesider og oprette en anonym bruger, for at følge med i de forskellige samtaler, som hun har brugt i bogen.

Noget af det jeg rigtig godt kunne lide ved Stella er hendes pålidelighed. De valg hun tager og de ting hun siger virker som noget, man selv ville kunne finde på. Dog vil jeg sige, at visse dele af plottet var lidt gennemskueligt, og nogle ting gik forbi hovedet på Stella, selvom læseren godt kunne forudse, hvad der skete.

Men alt i alt nød jeg bogen rigtig meget. Hist og her var der gyldne og mindeværdige stunder mellem Stella og hendes far, som jeg synes løftede humøret og gjorde oplevelsen ekstra speciel.


Tak fordi du læste med 🙂

 

 

Advertisements

About booksforloners

Fanatiker for litteratur, kaffe, musik og en hel del mere.
This entry was posted in Anmeldelser and tagged , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s