The Hunger games: et gensyn

img_3065img_3067

Da jeg for nyligt vendte tilbage til den dystopiske historie om Panem, fik jeg gjort mig helt nye tanker om The Hunger Games universet. Da jeg læste Suzanne Collins værk for første gang, var jeg ikke mere end måske 13, så da det nu var anden gang, var det en ganske anden oplevelse.

Vi kender efterhånden alle historien om Katniss, en 16-årig pige hvis opgave kun er at forsørge sin familie. De bor i det fattigste af Panem’s 12 distrikter, som alle er underlegne den storslåede by Capitol. Grundet et oprør i fortiden har Capitol valgt at fremhæve deres magt med det årlige “Hunger Games”. Et spil med 24 spillere, én dreng og én pige fra hvert distrikt, som indenfor en arenas mure skal dræbe hinanden. Kun én overlever. Kun én vinder.

Da Katniss’ søster Prim bliver udvalgt til dette spil, træder Katniss i hendes sted, og skal nu ind i Capitol og ikke mindst arenaen.


img_3068img_3069

Da jeg åbnede bogen denne gang, føltes det som om, jeg bare kunne ignorere den hype som er blevet skabt omkring The Hunger Games-fandommet. Jeg fik en lille smag på, hvordan jeg oplevede serien for nogle år tilbage.

Jeg vil sige, at jeg lagde lidt mere mærke til Suzanne Collins’ skrivestil denne gang, og vil egentlig også sige, at jeg var lidt mere skeptisk. Forstå mig ret, jeg kan godt lide hendes action-prægede måde at skrive på, men grundet mere læse-erfaring, kan jeg nu sige, at bogen ikke har det samme poetiske eller beskrivende sprog som visse andre bøger.

Men hvilken side kan vi identificere os med? Er vi den rebelske Katniss som gør modstand imod systemet? Eller er vi “the bad guys”?

Jeg har i høj grad lagt mærke til, hvilke sammenligninger Suzanne Collins laver mellem vores verden og denne dystopiske fremtidsverden.

“They do surgery in the Capitol, to make people appear younger and thinner. In District 12, looking old is something of an achievment since so many people die early. You see an elderly person, you want to congratulate them on their longevity, ask the secret of survival. A plump person is envied because they aren’t scraping by like the majority of us. But here it is different.Wrinkles aren’t desirable. A round belly isn’t a sign of success.”

Da jeg læste det ovenstående i The Hunger Games, kunne jeg ikke undgå at lægge mærke til, hvor meget det ligner vores verden. Hvor stor forskellen på rig og fattig egentlig er, og at man på den ene side af verden dør af sult og på den anden side udfører plastikoperationer og slankekure, spilder og overspiser mad.

Suzanne Collins har igennem The Hunger Games kommenteret på det system vi kender. Og selvom det er en bog om familie og ung kærlighed, handler den mest af alt om krig, fattigdom og overvågning.

Så når jeg husker tilbage på en lille 12-årig Eva som læste den selvsamme bog, kan jeg påstå, at det bestemt ikke var et spild at genlæse den. Jeg har lagt mærke til så mange af de små indirekte symboler og meninger, og at plottet slet ikke er så lige til, som jeg husker det.

 

 

Advertisements

About booksforloners

Fanatiker for litteratur, kaffe, musik og en hel del mere.
This entry was posted in Anmeldelser and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to The Hunger games: et gensyn

  1. Jeg glæder mig til at genlæse serien en dag ❤

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s